Stort eller normalt

Så er det snart påske – og det betyder, at vi skal forsøge at hygge os sammen i nogle dage, fordi vi har begge to påskeferie. Jeg skriver ”forsøge at hygge os sammen», fordi vi har været alt for meget sammen i de sidste måneder, og det har faktisk taget noget væk fra vores forhold. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi bare er røget ind i en kedelig rutine, hvor vi begge to sidder inde i vores spisestue og arbejder hver især. Vi har jo sådan set ikke gået på arbejde i mange måneder. Vi har bare arbejdet hjemmefra. Lidt kedeligt i længden. Men vi skal være taknemlige, fordi vi har stadig arbejde. Mange af vores bekendte har allerede lært arbejdsløsheden at kende. Det er ikke sjovt. Så vi må ikke beklage os. Vi siger det gang på gang til hinanden. Alligevel, så kan vi godt mærke, at det ikke går så godt imellem os. Vi forsøger at bearbejde det. Vi taler om det. Vi er faktisk enige om, at vi ikke vil flytte fra hinanden – vi kan bare ikke finde ud af at komme væk fra den her trummerum, som vi løber rundt i: Stå op, gå i bad, få morgenmad og så sætte os på hver sin side af spisebordet for at arbejde og så lege, at vi er glade, når vi har fyraften. Vi er ikke glade.

Her er vi så

Og her sidder vi så igen. Kl. er 11:25 om formiddagen. Havde jeg været på kontoret, ville jeg lige være kommet tilbage efter en lille kaffepause og sludder ude i kontorets køkken. Men jeg har jo ikke nogen at sludre med. Min kæreste er optaget af en telefonsamtale. Han har ikke tid til en sludder. Og hvad skal vi da også tale om. Jeg kigger på ham. Jeg forsøger at finde nogle kærlige følelser overfor ham. De er der et eller andet sted. Jeg kan se, at han har tabt sig. Det havde jeg faktisk ikke lagt mærke til. Et eller andet sted bliver mit hjerte varmt. Jeg kigger på ham igen. Hvis han kunne tabe sig lidt mere – måske bare 10 kg så ville han være en rigtig flot mand. Jeg sætter mig ved min pc og forsøger at koncentrere mig om mit arbejde. I dag er det lidt kedeligt. Det er mest sådan noget med at få lavet en masse opfølgning på en masse mails, jeg sendte i sidste uge.

Tøj til store mænd

Jeg lader, som om jeg er meget koncentreret om mit arbejde. Men i virkeligheden er jeg på nettet for at få inspiration til, hvad vi skal lave i påsken. Ved et tilfælde ser jeg en reklame for tøj til store mænd. Jeg klikker ind. Men jeg kan hurtigt se, at min kæreste stadig har brug for tøj til store mænd. Han er bestemt ikke lille. Han er heller ikke spinkelt bygget, så ja, måske er det her, jeg skal finde en lille gave til ham. Måske en smart t-shirt eller en skjorte og et slips. Han får jo brug for det, når han skal tilbage til kontoret.

Fødselsdag i næste uge

Min allerbedste ven har fødselsdag i næste uge. Jeg skulle egentlig have været til stor fest hos ham, men han har været nødt til at aflyse den. På grund af det her forsamlingsforbud. Han inviterede mig allerede en gang i efteråret. Han skrev en besked på Facebook, hvor han bad mig om at sætte kryds i kalenderen og lave rejsearrangementer, så jeg kunne være med til festen.

Jeg svarede naturligvis, at det var jeg 100% parat til. Så jeg startede med at sætte et par krydser i min kalender. Jeg kiggede også efter flybilletter, men kunne på det tidspunkt ikke finde nogen. Pandemien var jo i fuldt udbrud også på det tidspunkt. Men jeg begyndte at spare penge sammen til flybilletten – og en gave til ham. Jeg har da også indtil for en måneds tid siden jævnligt ledt efter en billet. Jeg kunne godt se, at det ville blive en dyr affære at komme til fødselsdagsfest. Men hvad gør man ikke for sin bedste ven? Men da han så skrev, at han er nødt til at aflyse sin fest, blev jeg faktisk lidt lettet. Mest fordi jeg egentlig ikke har lyst til at rejse, når tingene er så barske, som rent faktisk er. Det er jo ikke for sjov, at vi hører om, hvor mange dødsfald der har været på grund af corona hver dag.

Måske en fed vindjakke

Men jeg blev også lettet af en anden grund. Jeg har faktisk fået sparet en del penge sammen. Og jeg må indrømme, at jeg faktisk godt kan bruge dem til andre ting end en flybillet. Jeg skal naturligvis finde en gave til min ven. Men den kan jeg bestille via internettet og få sendt direkte til ham. Og den gave han skal have, ja, den koster altså ikke hele min lille opsparing. Så jeg har lidt penge i overskud, som jeg vil bruge på nyt tøj. Jeg har faktisk ikke købt nyt tøj i det sidste års tid, og jeg kan da også godt mærke, at jeg virkeligt har brug for nyt. Jeg har blandt andet brug for at købe en forårsjakke. Jeg vil gerne have en let vindjakke, som jeg kan bruge her i disse uger, hvor vejret hele tiden skifter. Det er ikke, fordi her er koldt. Men det ene øjeblik så blæser det, det næste øsregner det for så at skifte til sol og vindstille. Helt uforudsigeligt.

Jeg har brugt en del tid på nettet for at se efter jakker til kvinder. Og jeg har fundet mange e-shops med modetøj. Jeg var slet ikke klar over, at der er dukket så mange nye webshops op her i landet i løbet af de sidste 12 måneder. Måske en direkte følge af pandemien. Vi kan jo ikke regne med, at vi kan gå i fysiske butikker. Det ene øjeblik åbner de, det næste øjeblik lukker de igen. Men vi kan altid handle via internettet. Heldigvis. Så ja, jeg har tænkt mig at bruge nogle af pengene til flybilletten på tøj til mig selv. Og hvis hans fest bliver til noget, så må jeg bare spare op igen.

Samme ballade igen

Nå. Vi har den samme ballade igen i år. Ganske som sidste år. Det er min store datter, der er ved at gå i panik over, at hun har taget et kilo på i løbet af vinteren. Og da der er udsigt til, at vi rent faktisk kan komme på sommerferie nede ved Middelhavet i år, så skal hun bare være strandklar. Det har hun bestemt. Hun er 16 år gammel. Og hun har helt bestemte meninger om, hvad hun må og skal. Og lige nu må der bare absolut ikke være fedt i maden. Men maden skal smage af noget. Så jeg bliver skældt hæder og ære fra, når vi skal spise om aftenen. Enten så er maden for fed, eller også er den fuldkommen uden smag.

I går var det helt galt. Jeg havde lavet lasagne til familien. Hun er jo ikke det eneste medlem i familien, og da jeg, som sædvanligt forsøger at imødekomme ønsker om måltider fra alle medlemmer i familien, var det altså tid til at lave lasagne. Det er noget, vores yngste har ønsket sig, at jeg laver i lang tid. Vi har sådan et ritual med, at hver fredag så sætter vi os sammen og laver en madplan for den kommende uge. Det sker om fredagen, fordi så kan jeg købe ind til hele ugen lørdag formiddag – og jeg behøver ikke at lede efter inspiration og gode ideer til, hvad vi skal spise. Men i går gik min datter virkeligt over stregen. Hun råbte og skreg, at jeg ikke kunne være bekendt at servere sådan en ret for hende, når hun nu skal tabe sig. Hun var fuldkommen urimelig. Vores yngste blev helt forskrækket og hans glæde over endelig at få lasagne, blev fuldstændigt ødelagt.

Afsides et øjeblik

Min mand blev nødt til at tage vores datter afsides for at berolige hende. Hun var totalt hysterisk. Jeg kunne godt høre, at de sad inde på hendes værelse og talte om, at det ikke er sundt at slanke sig så hurtigt. Jeg kunne høre hende komme med nogle tågede argumenter om ikke at ville skulle gå i tøj i store størrelser og om, at bikinien, hun har, er for lille. Vores søn og jeg sad i køkkenet og lyttede til deres samtale. Det var ikke så behageligt. Det skulle jo have været en hyggelig fredag aften for os alle sammen.
Men på et tidspunkt lignede min dreng et stort spørgsmålstegn. Han havde også hørt sin søster tale om, at hun er for stor og har brug for at slanke sig.

Han sagde, at hun er skør. ”Hun er, da mindre, end jeg er – og jeg er yngre, end hun er. Hvorfor er hun så hysterisk?” Han kunne slet ikke forstå hende. Jeg prøvede at forklare ham, at det nok er, fordi hun er teenager og ikke helt kan finde ud af, hvem hun er. Vi må bare tilgive hende, at hun opfører sig sådan en gang imellem – og så må vi tale med hende, sådan som far gør det lige nu, så hun forstår, at hun skal vise hensyn til os andre.