Leje eller købe hejs?

Min familie er begyndt at fable om, at vi skal på ferie her til sommer. De taler meget højt om det, når de tror, at jeg bare læser nyhederne på min tablet. Det virker lidt, som om at de forsøger at plante en idé i mit hoved om, at vi skal bruge flere hundrede tusinde kroner på en ferie. Jeg har hørt dem. De skal nok få lov til at komme på ferie. Men ikke i udlandet. Allerhøjest bliver det til en kroferie i 14 dage i Jylland. Og så må de leve med det. Jeg har taget beslutningen – og i sidste ende, så er det altså mig, der bestemmer. Det er mig, der sørger for, at vi har penge. Det er mig, der giver dem mad og tøj på kroppen, husly, gaver og ferier. Så jeg har noget at sige, når store beslutninger skal tages.

Lidt forkælet

Min datter er forkælet. Men hun får altså ikke presset igennem, at vi skal til USA’s østkyst og være der i fem uger. Hun har allerede fået overbevist sin storebror om, at det er en god idé. Og jeg kan høre på min kone, at hun ikke er totalt afvisende overfor idéen. Jeg ved godt, at det kunne være rigtigt spændende. Men pengene, det vil koste, har jeg simpelthen ikke.

Mit firma har pengene. Jeg kunne måske låne dem. Men det vil jeg ikke. Jeg har jo en plan: Vi har haft meget travlt med at renovere store bygninger. Der er mange mennesker, der har valgt at gøre noget ved deres boliger i de måneder, hvor Covid har stået på. Vi har klaret os godt, og jeg har en plan om, at vi skal ekspandere over de kommende måneder. Derfor skal vi ikke på luksusferie i USA i år.

Salg og udlejning af materialehejs

En af mine planer er at få nyt udstyr, som kan hjælpe mine ansatte til at udføre opgaverne bedre og sikrere. Blandt andet så har jeg fundet et firma, der har salg af materialehejs. Jeg har hidtil valgt at leje materialehejs, når det har været nødvendigt. Men eftersom opgaverne er blevet flere og flere, og eftersom vi har måttet ansætte flere personer, er jeg nået frem til, at det kan betale sig for firmaet selv at eje et materialehejs. Jeg har haft ét i kikkerten i ret lang tid. Det er en ret stor investering. Men den vil tjene sig ind i løbet af nogle år. Så derfor må min familie finde sig i, at det bliver til en kroferie i stedet for. I kortere tid.

Måske en skuffelse

Jeg ved godt, at det vil blive en skuffelse for dem, når jeg fortæller dem det. Men de må forstå, at virksomheden går godt, og hvis det fortsætter sådan, ja så kommer de nok på en lang ferie i USA til næste år. Eller året efter. Vi må se tiden an og være tålmodige. Det er jo ikke, fordi jeg vil være ond over for dem. Faktisk kunne jeg da også godt tænke mig at komme til USA og lære nyt derfra. Det bliver bare ikke til sommer.