Bedste rengøringsfirma

Nu er vi endelig ved at være på plads på kontoret igen. Vi har været lukket ned i meget lang tid, men efterhånden som det går bedre med færre smittede og flere friheder, så har vi besluttet at åbne kontoret igen. Vi har lavet sådan en ordning med vores medarbejdere, at de kommer i to eller tre dage om ugen. De andre to eller tre dage skal de arbejde hjemmefra. Vi gør det på den måde af flere grunde. En af de vigtigste er, at vi skal stadig holde afstand og bruge mundbind. Så for at give bedre plads til alle må de skiftes til at komme. De skal så veksle imellem sig, så alle for en mulighed for at kunne arbejde sammen på kryds og tværs. Vi laver altså sådan en turnusordning imellem medarbejderne. Vi har jo hørt fra de fleste, at de savner deres kollegaer – eller at det er problematisk for dem at arbejde hjemmefra. Vi mener, at det bedste er, hvis alle får en mulighed for at komme på kontoret.

Erhvervsrengøring i Århus?

Samtidigt har vi lavet en grundig undersøgelse af, hvilke firmaer der findes, der laver erhvervsrengøring i Århus. Vi skal jo stadig sørge for, at vores kontorer er rene – men vi har skærpet vores krav til firmaerne. For det første skal de overholde alle reglerne for, hvordan man skal holde rent her med Covid. For det andet, så skal firmaet, vi vil henvende os til anvende rengøringsmidler, der skader miljøet mindst muligt. Jeg har allerede været i kontakt med adskillige firmaer om opgaven. Det er ikke så svært at finde et firma, der er helt opdateret med hensyn til covid-reglerne. Det er dog noget sværere at finde et firma, der vil oplyse om, hvad det er for nogle midler, de anvender. Nogle forlanger, at vi selv indkøber rengøringsmidlerne til dem. Og det vil måske være den løsning, vi bliver nødt til at ty til i sidste ende.

Rengøringsmidler

Det undrer mig lidt, at nogle firmaer ikke vil fortælle mig, hvilke midler de bruger. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det på længere sigt vil være en fordel for dem at bruge miljøvenlige rengøringsmidler. Og hvis de ikke kan fortælle mig, at de gør det – ja, så må jeg jo antage, at de ikke er bevidste om, at midlerne kan være farlige for miljøet.

Ikke særligt opløftende

Indtil videre har jeg måttet strege 4 ud af 5 firmaer, jeg har været i kontakt med. Det er en lidt skuffende statistik. 80% vil ikke fortælle mig, hvilke midler de bruger. Så ja, jeg vil kontakte 5 andre firmaer. Det kan jo godt være, at jeg har været uheldig.
Men hvis jeg kun finder 2 firmaer, der kan give mig svar på mine spørgsmål, ja så bliver det et nemt valg: Jeg vil lave en kontrakt med det firma, som er billigst, men som overholder reglerne. At det måske bliver lidt dyrere end at lave en aftale med et af de andre firmaer, vil jeg se stort på. Det handler om vores sikkerhed. Vores medarbejdere skal føle sig sikre på arbejdspladsen. Vores planet skal sikres mod farlige rengøringsmidler.