Hækkeklipning

Det er godt nok ikke maj, sådan som jeg forstår maj. I min optik er maj en ’romantisk’ måned. Med lune sommeraftener, hvor man kan lytte til solsortene fløjte i haven – og rimeligt godt vejr. Men indtil videre, så er alle projekterne ude i haven udskudt på ubekendt tid. Og det ærgrer mig utroligt meget. Jeg har jo været tidligt på den – og benyttede mig også af et godt tilbud, jeg så nede i butikken, hvor de sælger maskiner til havebrug. Jeg så nemlig, at de havde tilbud på Makita hækkeklippere og brugte chancen til at købe en ny.

Projekt klippe hæk

Så selvfølgelig er et af haveprojekterne at få klippet hækkene ude ved vejen. Jeg kan godt se, at de trænger alvorligt. Dels er det generende for dem, der går forbi med deres klapvogn eller deres hund, at de skal bøje sig til venstre eller højre for at undgå at få en gren i øjet. Dels ser det forfærdeligt ud. Og jeg ved godt, at ejerforeningen vil give mig en henstilling om at få ordnet hækken, hvis jeg ikke får det gjort snarest. Mit håb er, at jeg når at gøre det, inden brevet, fra ejerforeningen ligger i postkassen. Kommer det allerede på mandag? Håber det ikke. Hader den slags små breve. Vil helst bare smide dem i skraldespanden.

Det øser ned

Jeg overvejer kraftigt at iføre mig mine regnbukser og min regnfrakke og, så bare gå ud og få ordnet den hæk. Også selv om det øser ned. Måske kan det medvirke til, at jeg kommer af med lidt af al den energi, jeg har lagret op i min krop. Hækkeklipperen, jeg købte, er batteridrevet. Så der bør ikke være nogen problemer i, at jeg bruger den i regnvejr. Jeg ville have haft mine betænkeligheder ved det, hvis den var drevet via strøm og ledning. Men når det nu er batterier, og jeg rent faktisk har opladet dem hvorfor så ikke?

Jeg beslutter mig for at finde regntøjet frem. Går ned i kælderen og finder min nye hækkeklipper frem. Den er fin. Og jeg synes da selv, at jeg håndterer den ret godt. Det er næsten samme følelse som at spille på elektrisk guitar. Bortset fra lyden. Der er nemlig ikke så meget lyd i hækkeklipperen. Godt for det gode naboskab, at jeg ikke forstyrrer dem i deres søndagsfrokost.

Sjaskvåd

Jeg går ud. Bliver sjaskvåd i ansigtet, men det gør sådan set ikke noget. Jeg finder et af hjørnerne og starter hækkeklipningen der. Det går tjept. Måske lidt for hurtigt. Jeg har lidt vanskeligheder med at holde klingen lige på de vertikale flader af hækken. Ind mod husets facade er jeg lidt ligeglad med, hvordan det kommer til at se ud. Men ud mod vejen vil jeg gerne have, at det ser pænt og professionelt ud. De horisontale flader er nemme nok. Her kan jeg mærke, at jeg er sikrere på hænderne. Måske stærkere i armene.

Der går en lille times tid med at klippe hækken ned. Bagefter går jeg ud på vejen og fejer de afsavede grene og kviste af. Får dem lagt i min kompostbunke og er tilfreds.