Indholdsrig personalefest

Jeg har fået en sjov opgave her på kontoret. Jeg skal koordinere et firmaarrangement, som vi skal afholde om en måneds tid. Der skal både være indhold og fest. Personalefest. Det er jo et ord, vi næsten havde glemt. I de sidste to år har vi ikke været til personalefest med teambuilding indbygget. Det er nemt nok at arrangere en fest for personalet. Det er lidt sværere med indholdet. Hvad tænker ledelsen, når den fortæller mig, at der skal være indhold. Ok, at man laver nogle quizzer eller nogle små konkurrencer, er vel ikke tilstrækkeligt. Skal der mon ikke lidt mere til? Jeg er faktisk lidt i tvivl.

Teambuilding med sjov

Derfor har jeg allieret mig med en fyr, der arbejder professionelt med konceptet sjov teambuilding, fordi jeg tror, at det er i den retning, ledelsen tænker. Jeg skal til møde med ham i morgen. Han har sendt mig en mail med et link til sit site. På hans firmas hjemmeside har jeg læst om nogle af de aktiviteter, han arbejder med. Han skriver, at alle kan være med i alle aktiviteterne – uanset om de er unge eller gamle eller i god eller dårlig fysisk form. Desværre beskriver han ikke så godt, hvad aktiviteterne indeholder, og hvor de kan udføres henne. Og jeg vil gerne have lidt mere at vide om indholdet.

GPS?

Fx så jeg, at han har en aktivitet, som han kalder for GPS teambuilding. Hvad går det ud på? Det vil jeg gerne have noget mere at vide om. Har set denne her side om GPS teambuilding: https://www.gps-teambuilding.dk/ Samtidigt har jeg også nogle krav: Det skal være sjove og spændende aktiviteter. Men det skal ikke kun være leg. Det skal være aktiviteter, der også lærer alle, der deltager i dem noget om dem selv og deres hold. Og ideelt set, så skal aktiviteterne, og det, vi lærer, kunne overføres til det daglige arbejde. Derfor har jeg bedt om et møde med ham. Det er det møde, som jeg er ved at forberede mig til lige nu. Jeg har tænkt mig, at jeg lige vil tale med min chef om det. Han har nok en lidt klarere idé om, hvad ledelsen mener, når de siger, at der skal være indhold.

Hvad siger chefen?

Jeg ved, at min chef går til frokost lige om lidt, så jeg vil forsøge lige at få 10 minutter sammen med ham, inden han går. Sender ham en hurtig mail: ”Har du tid i 10 minutter inden frokost?” Jeg får hurtigt svar om, at ja, det har han. Jeg går ind til ham og sætter mig i stolen foran ham og forklarer, at jeg har møde med en bekendt, der beskæftiger sig med teambuilding professionelt, og at jeg gerne vil høre hans mening om, hvad der menes med ’indhold’ til personalefesten. Min chef kigger på mig og siger, at han er på lige så bar bund som jeg er. Men hvis vi kan få noget teamudvikling med ind i arrangementet, så vil det være super. Han giver mig grønt lys til at fortsætte. Jeg går igen. Tager min jakke på mig og min lap top under armen. Jeg skal til møde.