Hvad ønsker du?

Altså! Min far kan bare være lidt ondskabsfuld en gang imellem. Eller måske er det ikke ondskabsfuld han er. Bare sarkastisk, spydig og meget kritisk. Han ringede mig op for et par uger siden og spurgte – med den der spydige stemme om, hvad han skulle købe til mig i fødselsdagsgave. Ville jeg foretrække at få et badeforhæng / bruseforhæng eller et stykke brugskunst? Jeg kunne høre, at han sad og godtede sig over, at jeg ikke svarede lige med det samme. Jeg hader det, når jeg kan høre det. Så, jeg svarede, at jeg gerne ville have begge dele, tak! Jeg forsøgte at lyde lige så spydig som ham. Men det lykkes aldrig helt.

Det sårede mig lidt

Han kunne godt høre, at han et eller andet sted sårede mig. Så han var hurtig til at sige, at han bare forsøgte at lave sjov. Han bad mig om at give sig nogle flere muligheder at vælge imellem, fordi han synes, at min ønskeseddel er meget beskeden. Og det er måske rigtigt, at min ønskeseddel er beskeden. Men det er faktisk, sådan at jeg rent faktisk ønsker mig et nyt badeforhæng. Og jeg ønsker mig da også en bog. Den der biografi om Obama. Men han krævede af mig, at jeg tænkte mig om og skrev nogle flere ønsker på min liste. Jeg fik en frist på et par timer. Jeg fik besked om, at han skal ud og købe min fødselsdagsgave i morgen. Jeg lagde på og begyndte at tænke mig om. Er der noget, jeg ønsker mig. Egentlig ikke. Så jeg skrev en mail til ham om, at jeg ikke har andre ønsker. Men han må gerne overraske mig. ”Jeg elsker overraskelser”, skrev jeg.

Skrev aldrig tilbage

Han skrev ikke tilbage. Jeg hørte ikke fra ham. Så jeg gad ikke at tænke mere over det. Men i går, da han så kom til min fødselsdagsfest, havde han flere poser med gaver til mig med. Han gav mig to nye badeforhæng. Det ene var storblomstret. Du ved sådan i retrostil. Jeg ved, han har købt det til mig, fordi han ved, at jeg ikke bryder mig om retrostilen. Jeg elsker farver! Det andet var ret flot. Stribet. God kvalitet. Han gav mig også en meget stor og flot lysestage. Sådan en designet én, der kan holde op til 15 stearinlys. Jeg fik også et guldsmykke af ham. En lille, fin halskæde. Og ja, han havde altså også købt en overdådig lagkage.

Så var jeg rørt

Jeg blev faktisk rørt over alle gaverne, han gav til mig. Vi fik kaffe og spiste kage sammen. Vi talte sammen – og han var faktisk hverken ondskabsfuld eller spydig. Vi kom naturligvis til at tale om hans mærkelige måde at tale til mig på. Han forklarede, at det bare er en forsvarsmekanisme, der sætter ind i ham. Når han er spydig – og det kan lyde ondskabsfuldt – ja så er det, fordi han er usikker.

Min far viste en side af sig selv, som jeg aldrig har forestillet mig, han kunne. Men hans ærlighed og selverkendelse gør, at jeg nu ved, at jeg ikke skal tage det så alvorligt, når han taler til mig på den måde.