På ferie igen

Nu ser det endelig ud til, at vi er ved at kunne komme på ferie igen. Jeg har lige hørt i radioen en eller anden betydningsfuld personlighed udtale, at han synes, at regeringen bør ændre i deres rejseanbefalinger. Det går ikke, at den anbefaler, at man ikke rejser udenlands overhovedet. Der findes jo rent faktisk flere steder, hvor der ikke er Corona. Og hvis man er vaccineret, så skulle man da gerne kunne bevæge sig lidt mere frit. Jeg håber inderligt, at det snart bliver muligt. Vi havde sådan set regnet med at kunne komme på skiferie i vinterferien. Vi blev nødt til at aflyse alle planerne. Dengang var anbefalingerne jo, at man bliver hjemme. Så det gjorde vi. Men da så påsken her nærmede sig, havde vi ligesom genoptaget idéen om en skiferie til Norge. Det blev heller ikke til noget.

Sommerferie i år

Så nu sætter vi vores lid til, at regeringen hører efter og lader os komme på sommerferie. Vi plejer at tage på bilferie om sommeren. Vi er som regel væk i tre eller fire uger. Sidste år kom vi jo heller ikke afsted, så hvis vi ikke kommer afsted til sommer? … Ja, tanken er simpelthen ikke til at bære. Giv mig en tudekiks! Det er fint nok at lave planer og have drømme om at komme et eller andet sted hen. Men det er bare ikke godt nok. Drømmene og planerne skal realiseres.

Kør selv ferie

Og fordi det er mere end et år siden nu, hvor vi ikke har kunnet rejse ud af landet, så har jeg altså mere eller mindre autoritært bestemt, at vi tager på ferie til sommer. Det bliver en kør selv ferie. Og jeg har et klart billede af, at det skal være en helt unik ferie. Vi har før været på kør selv ferie i Italien. Det var fedt. Jeg kunne virkeligt godt tænke mig at udvide det koncept til ikke kun Italien, men også Frankrig – og måske det nordlige Spanien. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke kan gøre det. Vi har jo lært at tage vores masker på. Vi har lært at holde afstand. Og jeg er sikker på, at de professionelle i turistbranchen i de lande helt sikkert og har lært det. Og ja, jeg er også sikker på, at folk, der arbejder i den branche, også er blevet vaccineret til sommer.

Overforsigtig?

Så hvorfor er vores regering så overforsigtig? På et eller andet tidspunkt så revner ballonen jo. Og det kommer til at blive værre, end det er nu. Folk demonstrerer jo imod de hårde restriktioner. Folk er trætte af, at de ikke kan gøre noget, imens de ser reportager fra andre lande, hvor man gerne må gå på restaurant, så længe man bare overholder deres regler. Så ja, en kør selv ferie til det sydlige Frankrig, og nordlige Spanien er lige, hvad vi har tænkt os at tage på til sommer. 14 dage i Frankrig og 14 dage i Catalonien. Det bliver så lækkert at komme afsted. Og ja, vi skal nok sørge for at have et stort lager af masker og håndsprit med os.