Mørk rom

Min datter på 18 kom hjem sent i nat. Efter en fest. Hun sover stadigvæk. Kl. er 12:10, og jeg har forsøgt at få hende til at stå op. Hun skal komme og være med til vores søndagsfrokost. Den er nemlig hellig her i familien. Vi har meget lidt tid sammen, og søndag middag er det eneste, sikre tidspunkt i løbet af ugen, hvor alle er hjemme. Frokosten søndag middag er derfor et must for alle at deltage i. Jeg kan høre, at min datter endelig er kommet ud af fjerene. Hun bader. Hoster. Jeg kan høre, at hun beklager sig lidt. Hun råber til mig, at hun ikke kan finde hovedpinepillerne. Jeg fniser lidt. Ok.

Rigeligt med mørk rom

Tømmermænd efter en omgang mørk rom, tænker jeg. Jeg er ret sikker på, at hun har drukket for meget, og har lidt svært ved at finde rundt på toiletskabets hylder. Jeg siger til hende, at hun lige skal kigge igen på hylde nr. 2 fra forneden i skabet. Jeg kan høre, at hun spytter tandpastaen ud, finder pillerne og drikker. Hun kommer ud fra badeværelset. Ser rimeligt frisk ud. Ren og vådt hår. Hun sætter sig på sin plads. Hun erklærer, at hun faktisk er sulten. Jeg sætter den sidste salat på bordet og kalder på de andre. De kommer, og vi sætter os til bords. Min mand spørger vores datter, om det var en god fest. Hun kigger på ham. Svarer med en lidt svag stemme, at ”den var ok”. Han spørger hende om, hvad hun mener med ”ok”. ”Jo, den var god. Det var sjovt.”

Detaljerne?

Min mand begynder at udfritte hende om festen. Han er et nysgerrigt menneske, men han er også hendes far, og har et princip om, at selvom man er træt eller har tømmermænd, så skal man altså deltage i søndagens aktiviteter. Og han kan jo se på hende, at hun har tømmermænd. Han spørger hende direkte: ”Hvad fik I at drikke og spise?” Hun forsøger at undgå at svare nøjagtigt og mumler et eller andet om, at hun fik lidt for meget af den der mørke rom, som hendes veninde elsker. ”Hvilken mørk rom?” Det er igen min mand, der er lidt på krigsstien overfor hende.

Må være en Skotlander rom

Hun ved ikke, hvad den hedder. Men hun fortæller ham, dog, at den faktisk smager godt. Tænker det må være en Skotlander rom, når den smager så godt. Jeg kigger på ham. Lidt vredt. Han må gerne lade hende være i fred nu. Vi skal hygge os. Spise vores frokost i fred og fordragelighed. Han kan altid tage samtalen med hende om alkoholforbrug og festen senere.

Min mand ser, at mine øjne gnistrer til ham. Som om de siger, at han skal være sød nu. Lade hende få lov til at kæmpe med tømmermændene. Hun er fornuftig nok. Og hun har da også lov til at lave en fejl i ny og næ. Ligesom os andre. Jeg rækker ham brødet og tallerkenen med de kolde skiver steg, som jeg lige har skåret ultratynde. Han tager imod brødet. Vender sig mod mig og spørger om der også er sky. Det er der. Jeg giver ham skyen.