Hundehvalpe og farlig mad

Vores børn er ovenud lykkelige. De er søde og rolige. Vi har gjort meget ud af, at de skal være meget rolige, nu hvor hvalpen er kommet hjem til os. De skal tale til den med rolig stemme, og jeg har indprentet dem, at de ikke må løbe og lege ophidsede lege i nærheden af den. Lige nu ligger de begge to på maven inde ved hvalpens seng. De kæler for den og hvisker til den, at den er sød og kær. Og ja, det er en kær, lille hund, vi har fået. Det er en lille, nuttet, langhåret kugle, som vil vokse sig stor og stærk. Det er en hyrdehund.

Børnene ville have hund

Det har været en lang kamp imellem min mand og børn på den ene side og mig på den anden side. De har meget længe gerne villet have en hund. Jeg har altid været imod, at vi skal have kæledyr i huset. Jeg har tabt kampen. Jeg må acceptere, at der kommer en dag, hvor mine børn bliver ulykkelige, fordi hunden er for gammel og ikke kan mere. Jeg kan huske det så tydeligt. Sorgen over at miste min første hund, som blev en meget gammel hund, var ikke til at bære.

På den anden side, det er en del af livet. Er der ikke en eller anden klog mand, der har sagt, at døden er definitionen på livet? Og ja, det er muligvis meget godt, at mine børn lærer det allerede nu. Og det er helt sikkert på tide, at de lærer at tage et ansvar og passe en hund. De skal lære, at den skal vaskes og børstes. Den får en tæt og lang pels, når den er voksen. De skal lære, at den skal fodres. De skal også lære, at en hund kræver at blive luftet flere gange om dagen. Derfor har de allerede fået en pligt: De skal lufte den om morgenen, inden de går i skole, og lige efter de kommer hjem derfra. De skal også lære, at en hund skal dem. De skal forstå, at en hund ikke er et stykke legetøj, men en levende sjæl. Den har følelser. Den kan blive vred. Den kan vise glæde.
Ja, de skal lære, at en hund er fuldkommen afhængig af, hvordan vi behandler den.

Hvalpetræning

Og alle de nye ting skal de lære, ved at de skal deltage i det kursus i hvalpetræning, som jeg har tilmeldt os. Vi skal starte i næste uge. Jeg må indrømme, at jeg er lidt spændt på det. Men det skal nok gå godt. Jeg er jo ikke en helt uerfaren hundeejer. Og jeg ved også lidt om mad til hunde, men jeg var alligevel glad for at læse denne artikel om farlig hundemad!

Børnene skal være med

Jeg er sådan set glad for, at børnene har indvilget i at være med til hvalpetræningen, fordi de så vil kunne se, at hvad jeg siger, er rigtigt. Det er sommetider en god idé at lade autoriteter tale for sig i stedet for at insistere på, at man ved det hele. Jeg har talt med træneren på kurset om det. Han var totalt enig med mig. Så jeg regner med, at det bliver en rigtig god erfaring. For alle i familien.